På ekspedition i Bibelen/På ekspedition i Bibelen.zip/Bibelen1.iso/mac/Bibelekspeditionen/DATA/DIRECTOR/Text.cxt/01158_Field_NT22_002.txt

Text File | 2000-06-26 | 4KB | 80 lines

Falske profeter og lærere

Kap.2
(1) Der var dog også falske profeter i folket,
ligesom der også blandt jer vil komme falske
lærere, som vil indsmugle ødelæggende
vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som
k├╕bte dem. De nedkalder en brat tilintetg├╕relse
over sig selv, (2) men mange vil f├╕lge dem i
deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i
vanry på grund af dem. (3) I deres griskhed vil
de søge at udnytte jer ved hjælp af opdigtede
historier; men dommen over dem er fældet for
længe siden, og deres fortabelse slumrer ikke.
    (4) Gud skånede jo ikke de engle, som
syndede, men styrtede dem i afgrunden, hvor de
holdes i mørkets lænker indtil dommen; (5) han
skånede ikke den gamle verden, men bevarede kun
Noa, retfærdighedens forkynder, samt syv andre,
dengang han lod syndfloden bryde l├╕s over de
ugudeliges verden. (6) Byerne Sodoma og Gomorra
d├╕mte han til undergang og lagde dem i aske og
gjorde dem dermed til et advarende eksempel for
ugudelige mennesker i kommende slægter. (7) Men
han reddede den retfærdige Lot, som døjede under
frække menneskers udsvævende liv; (8) for da den
retfærdige mand boede midt iblandt dem, pintes
hans retfærdige sjæl ved dag efter dag at se og
høre deres lovløse gerninger. (9) Herren formår
at fri de gudfrygtige fra fristelse, men at holde
de uretfærdige i forvaring til straffen på
dommens dag, (10) især dem, der beherskes af
kødet i smudsigt begær og foragter Herrens
myndighed.
    Hensynsløse og selvhævdende, som de er, viger
de ikke tilbage for at spotte overjordiske
magter, (11) mens dog englene, som overgår dem i
kraft og styrke, ikke udtaler nogen spottende dom
mod dem for Herren. (12) Disse mennesker, der
spotter, hvad de ikke begriber, er som umælende
dyr, hvis natur det er at f├╕des for at fanges og
dræbes; og de skal også omkomme på samme måde som
dyrene (13) og gå glip af det udbytte, de havde
håbet at få af deres uretfærdighed. De regner det
for en nydelse at svire ved h├╕jlys dag, de er
vanærende skampletter, når de svælger i deres
egne bedragerier, mens de holder gilde sammen med
jer; (14) deres øjne er altid på kvindejagt og
utrættelige, når det gælder om at synde, de
forfører ubefæstede sjæle, og deres hjerter er
op├╕vet i griskhed - forbandede, som de er! (15)
Da de forlod den lige vej, f├│r de vild og slog
ind på samme vej som Bileam, Bosors [Bosor: Nogle
håndskrifter har Beor i overensstemmelse med Det
Gamle Testamente.] søn, der kastede sin kærlighed
på uretmæssig vinding, (16) men måtte lade sig
overbevise om sin egen overtrædelse: Et umælende
trækdyr gav sig til at tale med menneskestemme og
hindrede profeten i hans galskab.
    (17) Disse mennesker er udt├╕rrede kilder og
tåger, der jages af stormen, og dystert mørke
venter dem. (18) De bruger opblæste og tomme ord,
og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de i
kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri
af de folk, der lever i vildfarelsen; (19) de
lover dem frihed, sk├╕nt de selv er slaver af
fordærvelsen; for det, man ligger under for, er
man slave af. (20) Hvis mennesker gennem
erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus
Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed,
men igen lader sig besnære og overvinde af den,
er det sidste værre for dem end det første. (21)
For det havde været bedre for dem slet ikke at
have lært retfærdighedens vej at kende end først
at lære den at kende og siden vende sig fra det
hellige bud, som de har fået overdraget; (22) så
er det gået dem, som ordsproget træffende siger:
"Hunden vender tilbage til sit eget bræk," og:
"Når en so er vasket, vælter den sig i sølet."